En del af dcu.dk DCU-Absalon Copenhagen Camp
English Deutch

DCU-Absalon Copenhagen Camp DCU plads

Foto: Marcel Vagnild

Vintertilbud på Absalon

Overnat i en dejlig varm hytte, når vi går den kold vintertid i møde. På Absalon Camping tilbyder vi nu en særlig god vinterpris på luksushytter.

Fra den 11. november til den 29. februar - fredag-søndag: 900 kr.
(ekskl. strøm og slutrengøring)


Skal du på storbycamping i København?

DCU-Absalon Copenhagen Camp er et godt udgangspunkt for en tur til København - oplev bla. Tivoli, Rundetårn, Strøget, Den Lille Havfrue og spændende museer.

Campingpladsen er beliggende op af Vestvolden, hvor man kan gå eller cykle en tur i de naturskønne omgivelser. Mindre end 1 km fra campingpladsen ligger Vestbadet, så der er også mulighed for at slappe af fra storbyen - samtidig med at den ligger tæt på.

Det er nemt at komme til København

fra DCU-Absalon Copenhagen Camp...

Der er blot ca. 600 m til Brøndbyøster Station, hvor et S-tog på kun 20 minutter tager dig ind til Hovedbanegåden, hvorfra du nemt kommer videre rundt i København. S-togene kører dagligt hvert 10. minut.

Du kan også vælge at tage cyklen. Der er 8 km til centrum med cykelsti hele vejen. På din vej kommer du forbi Zoo og Søndermarken, hvor du kan tage et lille hvil.

Naturligvis kan du også tage bilen til København - det tager ca. 15 minutter ad Roskildevej. Vær opmærksom på, at der skal betales for parkering næsten overalt i København - og en P-plads kan være svær at finde. Derfor anbefaler vi, at du tager toget.

Campingplads med moderne faciliteter og legeplads

På campingpladsen er der to moderne sanitetsbygninger, hvor den ene ud over bad og toiletter er udstyret med vaskemaskiner og den anden med køkkener, familierum, puslerum og handicaprum. Dertil kommer en udestue med borde og stole til 50 personer samt en tv stue.

Desuden er der en legeplads med hoppepude og bordtennis centralt på campingpladsen - og til dem som gerne vil holde formen ved lige, er der et nyt fitnessrum med bl.a. romaskine, løbebånd og kondicykel.

Der er mulighed for at blive tilkoblet internettet via vores hotspot, som dækker hele pladsen.

Vores internet er desværre under ombygning pga. lynnedslag efter sommerens store uvejr og er derfor kun tilgængeligt i begrænset omfang i receptions og biblioteks området.

Overnatningsmuligheder

Hos os kan du komme med dit telt, din campingvogn, din autocamper eller leje en af vores mange hytter.

I alle vores hytter er der eget toilet og i hytterne til fem personer desuden eget bad.

Åbningstider i receptionen

Lavsæson

01/01/2012 - 22/06/2012 & 20/08/2012 - 31/12/2012 (Hytter før 23/06/2012 & fra 27/08/2012)

Åbent

kl. 08:00 - 12:00 & 14:00 - 19:00 (fredag dog til kl. 21:00)
Lukket kl. 12:00 - 14:00


Højsæson

23/06/2012 - 19/08/2012 (Hytter 23/06/2012 - 26/08/2012)

Åbent

kl. 08:00 - 12:00 & 14:00 - 21:00
Lukket kl. 12:00 - 14:00

I juledagene er der ændrede åbningstider.
I lavsæson skal der bestilles morgenbrød dagen forinden.

Helårsåben 1. januar - 31. december
Campingpladsen holder siesta lukket fra kl. 12.00 til kl. 14.00


Faciliteter

Godt læ Indhegnet, bom/fast tilsyn Handicap-egnet plads Åben hele året Sektion/lette campister Separate vaskekabiner Brusere - v/k vand Puslerum El-stik for hårtører Udslagskumme Kogemulighed Opvask - v/k vand Tøjvask - v/k vand Tøjvaskemaskine Tørretumbler/-rum/-skab El-stik for campingvogne - 220V Faciliteter for tømning af bobilstanke Opholdsrum TV for gæster Legeplads Mulighed for boldspil Tennisbane (max 1 km) Svømmehal (max 5 km) Strand eller sø (max 5 km) Bålplads Udlejning af cykler (max 1 km) Golfbane (max 5 km) Udlejning af campinghytte Kiosk Butik (max 1 km) Cafeteria (max 1 km) Restaurant (max 1 km) Internet adgang Rabat til medlemmer af DCU Transit DCU plads

Pladskalender

13
Feb 2012

Familieaktiviteter med instruktør i Vestbadet

Kom og få en sjov vanddag i svømmehallen.

Læs mere


14
Feb 2012

Historisk vandring: Frederik 7.’s København for hele familien

Turen Frederik 7.’s København om 1600-tallets København har også fokus på Christian 4.'s regeringstid. Turen tager 1½ time.

Læs mere