502 brugere online
Kärnten
Rart at vide
- 2 Forside
- 2 Pladsen
- 2 Hytter
- 2 Nyheder
- 2 Kalender
- 2 Billeder
- 2 Pladsoversigt
- 1 Området
- 2 Kørselsvejledning
- 2 Priser
- 2 Reservation
- 2 Kontakt
- 2 Links
- 2 Ledige job.
- 2 VEJRET KØBENHAVN






Området
Nærområdet - Vestvolden

Vestvolden strækker sig fra Husum til Avedøre og lige forbi Absalon Camping og det er en del af Københavns Befæstning fra 1800-tallet.
Der er adgang fra campingpladsen til Vestvolden og ca. 5 minutters gågang til et lille museum, hvis man er interesseret i at vide mere om Vestvolden.
Vestvolden egner sig rigtig godt til både lange gåture og cykelture.



Vestbadet

Vi har desværre ikke badeland på campingpladsen, men ca. 10 minutter til fods herfra ligger Vestbadet, som både har udendørs og indendørs bassin, samt et wellness center.
www.vestbad.dk

Indkøb

Der er masser af indkøbsmuligheder ikke langt fra pladsen. 5 - 10 minutter fra pladsen ligger der både en Netto, en Kvickly og en Aldi.
Er man til store shopping centre ligger Rødovre Centrum lige i nærheden.
www.roedovrecentrum.dk

Sport

Til de sportsinteresserede ligger både Brøndby Stadion og Rødovre skøjte Arena i cykelafstand.

Til København

Det er jo oplagt at besøge hovedstaden når man nu alligevel er her og det kan gøres meget nemt herfra.
Det tager ca. 10 minutter at gå til den nærmeste s-tog station, som hedder Brøndbyøster. S-togslinien hedder B og kører ca. hvert 10. minut i dagtimerne og hvert 20. minut om aftenen. Det sidste tog fra Københavns Hovedbanegård kører ca. kl. 00:30.
www.dsb.dk
Der kan i receptionen købes klippekort, som gælder til tog, busser og metro.

Nyt! Det er nu gratis at tage cykel med i toget.

Nyt! Det er nu gratis at køre i s-toge hver den 1. søndag i måneden.

Indreby, København

Forslag til en Københavnertur:

Tag s-toget fra Brøndbyøster station til Østerport station. Herfra kan man gå lige ned til Den Lille Havfrue. Og hvis man har lyst kan man gå en lille tur på Kastellet.

Derefter kan man tage turen langs vandet. Her får man både set Amalienborg og den nye Opera på den anden side af vandet.

Fortsætter man langs vandet kommer man forbi det nye skuespil hus og lander for enden af Nyhavn. Her kan man evt nyde en god frokost på en af de hyggelige restauranter før man går videre.

I nyhavn findes også Sightseeing-båden Netto. Båden tager dig rundt til de mest kendte seværdigheder, f.eks. Christianshavn, Den Sorte Diamant, Holmens Kirke osv. Båden koster kun 30 kr. pr. person.

Efter Nyhavn kan man tage turen over Kongens Nytorv og op gennem Strøget til Rådhuspladsen og Tivoli. S-toget hjem kan man passende tage fra Hovedbanegården (linie B mod Høje-Taastrup).

Turen her giver et lille indblik i København og nogle af seværdighederne. Det er en god start, hvis man ikke kender byen så godt.
Vi har selvfølgelig mange flere forslag i receptionen og hjælper gerne, hvis der er noget bestemt man vil se.

Bydelene i København

Hvis man ønsker at se noget andet end Indreby kan man tage en tur ud til de forskellige bydele i København. F. eks. kan man besøge Københavns Bymuseum på Vesterbro og evt. tage en kop kaffe på en af de hyggelige cafeer på Vesterbro Torv.
På Frederiksberg, som grænser op til Vesterbro, kan man besøge den flotte Frederiksberg Have.

På Nørrebro kan man besøge den store kirkegård, Assistensen. Her ligger bl.a. H. C. Andersen og Niels Bohr. Kirkegården har i øvrigt tradition for solbadning om sommeren.

På Amager ligger Christianshavn som er Københavns ældste bydel. Bydelen har en speciel charme og minder lidt om Amsterdam.
Man kan evt. gå en tur på Christiania. Christianitterne arrangerer selv guidede ture hele året rundt til 40 kr. pr. person.
www.rundvisergruppen.dk



Oplevelser udenfor København

Roskilde: Vikingemuseet, domkirken - ca. 28 km.

Helsingør: Kronborg, Fredensborg, Frederiksborg, Esrum Kloster - ca. 50 km. www.visithelsingor.dk

Louisiana: Humlebæk - ca. 40 km. www.louisiana.dk

Malmø: ca. 40 km. www.malmo.se

Loppemarked

Der er i næsten hver weekend et loppemarked i nærheden.

Find et loppemarked her:
www.markedskalenderen.dk

Shopping Centre

Rødovre Centrum

www.roedovrecentrum.dk

Fields

www.fields.dk

Fisketorvet

www.fisketorvet.dk

Frederiksberg Centret

www.frbc-shopping.dk

Glostrup Storcenter

www.glostrupstorcenter.dk

Waves (det gamle Hundige storcenter)

www.waves-shopping.dk





Absalon Copenhagen Camp | Korsdalsvej 132 | DK-2610 Rødovre | Tlf. 36 41 06 00 | absalon@dcu.dk